Når køren kommer på ny græs fold, oplever dyrene et markant skift i foderoptag, adfærd og fordøjelse. Et vellykket foldskifte handler ikke kun om at åbne et led, men om at styre græssets vækstdynamik, vommens mikrobiologi og dyrenes trivsel for at sikre et stabilt foderoptag og sundt kvæg.
Uanset om man driver mælkeproduktion eller opdrætter kødkvæg på friland, er græsmarksstyring en af de mest effektive måder at optimere udbyttet på. På Gedehavegård Kødkvæg ser vi hver sæson, hvordan adgangen til friske sommerfolde giver stærke, sunde dyr og kød af høj kvalitet. Denne guide gennemgår de praktiske metoder, fysiologiske hensyn og logistiske løsninger, der gør afgræsningen succesfuld.
Hvorfor et systematisk foldskifte gør en forskel
Kontinuerlig afgræsning på én stor mark fører ofte til, at dyrene overgræsser de mest velsmagende græsarter, mens andre områder vokser sig grove og uspiselige. Når kvæg flyttes i et rotationssystem med mindre parceller, sikrer man en ensartet afbidning og en hurtigere genvækst af plantedækket.
Undersøgelser omtalt i LandbrugsAvisen dokumenterer, at intensiv rotationsafgræsning med mange små folde øger udbyttet pr. hektar betydeligt. Data fra 34 besætninger viste, at bedriften med det højeste udbytte opnåede 8.953 kg tørstof pr. hektar ved en rotation på knap 15 dage. Samlet set kan et struktureret skifte give op til 20 procent mere foder sammenlignet med traditionel standgræsning.
I maj og juni, hvor græsvæksten topper, kan en ko hente mellem 10 og 12 foderenheder (FE) svarende til 8-12 kg tørstof dagligt direkte på marken. Det dækker omkring halvdelen af dyrets samlede daglige foderration og reducerer behovet for suppleringsfoder i stalden. For at udnytte dette potentiale fuldt ud, kræver det dog forståelse for vommens fysiologi og græssets kemiske sammensætning.
Vommens tilpasning til saftigt forårsgræs
Det tidlige forårsgræs indeholder store mængder letfordøjelige sukkerstoffer og vand, men ofte mindre råprotein og struktur end vinterens grovfoder. Hvis overgangen sker for hurtigt, risikerer vommens mikrobiologiske flora at komme i ubalance, hvilket kan føre til sur vom (acidose), tynd gødning og fald i ydelse eller tilvækst.
Vommens mikroorganismer behøver mellem 10 og 14 dage for at omstille sig til det sukkerholdige græs. Kvægrådgiver Hans Lund fra ØkologiRådgivning Danmark anbefaler, at man starter udbindingen gradvist med få timer på marken de første dage, mens dyrene fortsat tilbydes strukturrigt grovfoder i stalden inden udslip. På den måde fyldes vommen med stabiliserende fibre, der bremser passageraten og sikrer en jævn fordøjelse.
Når vommen er stabiliseret, kan man begynde at kigge på den konkrete inddeling af arealerne for at opretholde foderkvaliteten sæsonen igennem.
Forskellige afgræsningssystemer: Stribegræsning vs. dagligt foldskifte
Der findes flere måder at tilrettelægge græsningen på, afhængigt af besætningsstørrelse, markernes form og den daglige arbejdstid. Valget af system afgør, hvor effektivt græsset udnyttes, og hvor tit dyrene skal flyttes.
Stribegræsning
Ved stribegræsning tildeles kvæget et nyt areal hver dag eller flere gange dagligt ved at flytte en mobil hegnstråd. Systemet minimerer spild, fordi dyrene ikke når at trampe det friske græs ned, før det er spist. Det kræver dog præcis hegnshåndtering og daglig opsyn med foderoptaget.
Rotationsafgræsning med faste parceller
Mange landmænd, herunder den økologiske mælkeproducent Hans Christian Andreasen fra Engmosegård, anvender et system med faste folde, hvor køerne flyttes til et nyt stykke hver dag eller hver anden dag. Denne metode giver et roligt flow, hvor græsset får den nødvendige hviletid mellem afbidningerne.
| Afgræsningssystem | Fordele | Ulemper | Optimal anvendelse |
|---|---|---|---|
| Stribegræsning | Maksimalt foderudbytte, minimalt spild | Kræver daglig flytning af hegn | Store malkekvægsbesætninger i forårsmånederne |
| Rotationsgræsning | Overskuelig logistik, fast hegnstruktur | Kræver planlagt rute og drivgange | Malke- og kødkvæg på faste sommerarealer |
| Standgræsning | Minimalt dagligt arbejde | Lavt udbytte, ujævn græskvalitet | Ekstensive naturarealer og lavbundsjord |
Uanset hvilket system man vælger, er nøglen til succes at holde øje med græshøjden, når dyrene lukkes ind og ud af marken.
Optimal græshøjde og hviletider hen over sæsonen
En af de mest afgørende faktorer for græssets genvækst er den såkaldte stubhøjde. Køerne bør flyttes til et nyt areal, når græsset er gnavet ned til en stubhøjde på 4-7 cm. Bliver græsset bidt længere ned, svækkes planternes rodnet og energireserver, hvilket forsinker den næste vækstcyklus betydeligt.
Hvileperioden mellem afgræsningerne skal justeres i takt med, at sæsonen skrider frem og døgnets temperaturer samt nedbør ændrer sig:
- Forår (maj til midten af juni): Græsset gror eksplosivt. Her skal hviletiden ligge på 10-14 dage fordelt på 6-15 mindre folde for at forhindre, at planterne sætter stængler og bliver træede.
- Sommer og tidligt efterår (efter Sankt Hans): Væksten aftager naturligt. Hviletiden bør forlænges til 20-28 dage, hvilket ofte kræver adgang til 12-14 folde eller inddragelse af slætarealer til afgræsning.
For at understøtte en stærk græsbund arbejder frøproducenter som DLF løbende med sammensætningen af græsblandinger, hvor kombinationen af rajgræs og hvidkløver sikrer både høj fordøjelighed og stabil kvælstoffiksering. Når græsblandingen er på plads, skal den fysiske infrastruktur på marken fungere optimalt.
Hegn, vandforsyning og drivgange i praksis
Et effektivt foldskifte stiller krav til hegn og adgangsveje. Hvis drivgangene bliver mudrede eller vandkoppen er placeret uhensigtsmæssigt, tøver dyrene med at bevæge sig, hvilket kan sænke det daglige foderoptag.
I moderne rotationssystemer anvendes ofte polytråd og lette pæle til de indre opdelinger, mens det ydre hegn er fast etableret. En populær model er at anlægge foldene i en vifte- eller stjerneform omkring et centralt drikkested. Det minimerer omkostningerne til vandinstallationer og sikrer, at dyrene altid har fri adgang til frisk vand uden at skulle gå lange afstande.
Drivgangene skal anlægges med god dræning og fast bund, især tæt ved stalden eller opsamlingspladsen, hvor trafikken er tættest. Samtidig skal der tages højde for læ og skygge på varme sommerdage, så dyrene undgår varmestress. Når disse rammer er etableret, oplever man den fulde værdi af veltilrettelagt natur- og kvægpleje.
Gedehavegårds tilgang til dyrevelfærd og græsning
På Gedehavegård lægger vi stor vægt på, at vores kødkvæg har gode forhold på marken gennem hele sommerhalvåret. Den daglige kontakt med dyrene og observation af deres adfærd på folden er en fast del af vores rutiner. Det giver rolige dyr og sikrer, at eventuelle udfordringer med hegn eller vand opdages med det samme.
Vores erfaring viser, at den naturlige afgræsning og det rolige liv på friland afspejler sig direkte i kødets smag og struktur. Kunder, der besøger gårdbutikken eller følger livet på gården, værdsætter gennemskueligheden i produktionen, hvor dyrenes adgang til friske græsarealer er i centrum for alt, hvad vi gør.
Ofte stillede spørgsmål om foldskifte og afgræsning
Hvor hurtigt skal køer vænnes til græs om foråret?
En skånsom tilvænning tager normalt 10-14 dage. Start med 2-3 timer på græs om dagen efter morgenfodring i stalden, og øg gradvist tidsrummet for at give vommens bakterier tid til at tilpasse sig det saftige foder.
Hvor langt ned må græsset bides på folden?
Målet er en stubhøjde på 4-7 cm, når dyrene forlader folden. Bides græsset kortere, forringes genvæksten, og planterne bruger længere tid på at danne nye blade.
Hvor mange foderenheder henter en ko på græs om dagen?
I højsæsonen i maj og juni kan en malkeko eller ammeko optage 10-12 FE dagligt på velpasset græs, hvilket svarer til omtrent 8-12 kg tørstof.
Hvorfor stopper græsset med at gro midt på sommeren?
Græsvæksten aftager naturligt efter midsommer på grund af planternes fysiologiske udvikling, højere temperaturer og ofte lavere jordfugtighed. Derfor skal hvileperioden mellem afgræsninger øges fra 10-14 dage i foråret til 20-28 dage i sensommeren.
Et gennemtænkt rotationssystem er fundamentet for sundt kvæg og en høj udnyttelse af markens ressourcer. Ved at holde øje med stubhøjden, tilpasse hviletiderne efter sæsonen og sikre en rolig overgang i foråret, opnår man det bedste resultat, hver gang køren kommer på ny græs fold.